Kategorier
Viden

SEO-trends i 2024: Hvad du skal være opmærksom på

Selvom meget har forandret sig, så bliver SEO stadig en vigtig komponent inden for marketing i 2024. I takt med at Google udvikler deres søgemaskine ved at inkorporere AI, kan din marketingstrategi blive påvirket. Derfor er det helt centralt for virksomheder at vide, hvordan de skal tilgå SEO i de kommende år. Derfor gennemgår vi her de vigtigste SEO trends i 2024.  

Google og AI 

En af de mest skelsættende trends i 2024 bliver brugen af AI. Hidtil har det været et kontroversielt emne, fordi flere har frygtet, at det ville forandre content marketing, som vi kender det. Det dilemma har vi skrevet mere om her: Tekstforfatning: Er det stadig relevant – eller har AI overtaget?

Men uanset hvilken holdning du har til AI, så er det kommet for at blive. I 2023 annoncerede Google et nyt koncept, så brugere får nemmere ved at finde deres ønskede søgeresultater. Ved hjælp af generativ AI vil Google give brugerne et svar i form af en tekst eller et billede frem for en række links. Ergo, hvis du søger efter “en rejsedestination for en familie på 3 med en hund”, vil du få et fyldestgørende svar på forslag til, hvor du kan tage hen. 

Ifølge en analyse fra Insight Partners forventes det, at den organiske søgetrafik vil falde med 15-25% på grund af Googles nye algoritmer. Samtidig siger Google selv, at selv med de nye algoritmer har flere hjemmesider fået mere trafik hvert år. Derfor er det vigtigt at understrege, at AI højst sandsynligt ikke kommer til at erstatte SEO. Men med de nye udviklinger er det vigtigt at kunne tilpasse det nye søgelandskab. Derfor kan du med fordel overveje at kombinere flere værktøjer, som SEO, med content marketing.  

SEO trends i 2024
Foto: Alexander Shatov

Mere videoindhold

Efter Google er YouTube den mest besøgte hjemmeside. Derfor er det også værd at holde øje med, hvordan videoindhold gør sit indtog i 2024. Mange folk foretrækker det visuelle, og derfor kan vi forvente, at der bliver delt flere videoer sammenlignet med andet indhold i 2024. Flere virksomheder har fået færten af trenden, og derfor har mange virksomheder brugt video marketing som en del af deres SEO-strategi. 

Selv hvis du ikke har den store erfaring med video, så er det vigtigste element en stærk SEO-strategi. Det vil sige, at du skal bruge relevante keywords i videoens titel og beskrivelse, så du kan generere flere visninger.  

E-E-A-T

Vi har før dykket dybt ned i E-E-A-T. Men i 2024 bliver det noget, som virksomheder skal overveje at gøre til kernen af deres marketingstrategi. E-E-A-T står for Experience, Expertise, Authority og Trust og er nogle parametre, som Google bruger til at evaluere en hjemmesides kvalitet. Det indebærer blandt andet, at indholdet skal være troværdigt og have høj autoritet. I det nye år, hvor kunstig intelligens vil påvirke markedet, bliver autoritet og indhold af høj kvalitet vigtigt for at fange brugernes opmærksomhed.  

Sådan forbereder du dig på de nye trends

Med de nye trends i baghovedet er det tydeligt, at SEO stadig er et vigtigt element i marketing. Uanset hvilke nye opdateringer eller teknologiske udviklinger, som Google kommer med, så er du bedst rustet, hvis du er klar på at tilpasse sig det nye landskab. Det betyder, at du med fordel stadig kan have SEO for øje, da det stadig er et værdifuldt værktøj. 

Læs mere om, hvordan vi kan hjælpe dig med SEO lige her: SEO-optimering: Introduktion til SEO optimering af hjemmeside

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *