Kategorier
Viden

Kommaregler – et must know af kommaregler

Kommaer er essentielle for det danske sprog. Et komma kan nemlig ændre betydningen af en sætning. Derfor er det ikke uvæsentligt, at man har styr på kommareglerne, når man skal formulere sig på skrift. Her har vi samlet otte kommaregler og fire kommafejl, som kan føre dig på rette vej, når det gælder korrekt kommatering.

To forskellige kommaregler

Inden vi kaster os ud i de otte forskellige kommaregler, er det en god idé at være opmærksom på de to forskellige typer af komma, der findes. De to officielle kommaregler er nemlig startkomma og slutkomma.

I henhold til dansk retskrivning er begge kommatyper korrekte. Dog er der folk, der sværger meget kraftigt til den ene eller den anden type af komma. Slutkommaet kaldes også det nye komma, mens startkommaet kan blive betegnet som det grammatiske komma.

Vælg den kommaregel, som du føler dig mest tryg ved

Hvis du skal sætte dine kommaer korrekt, bør du vælge, hvilken kommaregel du vil benytte. Er du ikke konsekvent i din tegnsætning, kan det nemlig skabe megen forvirring. Derfor er det en god idé at vælge enten startkomma og slutkomma, alt efter hvad du føler dig mest tryg ved.

Det kan være svært at vælge, hvilken kommaregel du skal ty til. Har du ikke haft specifik undervisning i en af kommareglerne, er det nemlig svært at vide, hvad du føler dig mest tryg ved. I dette tilfælde er det derfor en god idé at vælge den kommaregel, der giver bedst logisk mening for dig.

I denne tekst bliver der gjort brug af startkomma. Denne kommaregel er baseret på udsagnsled og grundled, og er også den metode, som man typisk lærer at benytte i folkeskolen. Vælger du at benytte slutkomma, bør du være opmærksom på, at komma før ledsætninger ikke gælder.

Kommaregel 1 – komma foran ”men”

Skal du lære at sætte dine kommaer fuldstændig korrekt, er det en god idé at have nogle simple regler, som du kan huske på. Derfor er komma foran ”men” et rigtig godt sted at starte. Ganske simpelt skal der nemlig altid sættes et komma, hvis det næste ord er ”men”.

Eksempler:

  • Torben fik lov, men jeg måtte ikke.
  • Hun maler ikke inden for stregerne, men det bliver flot alligevel.

Kommaregel 2 – komma foran ”som” og ”der”

En anden kommaregel, som er fuldstændig simpel at gå til, er komma foran ”som” og ”der”. Reglen går i sin enkelthed ud på, at hvis ”som” kan erstattes med ”der”, eller ”der” kan erstattes med ”som”, så skal der sættes et komma.

Denne regel er altså ligeledes ganske simpel at huske på. Bliver du i tvivl, om der skal komma foran ”som” og ”der”, kan du blot forsøge at erstatte de to ord med hinanden. Hvis dette kan lade sig gøre, skal der sættes et komma!

Eksempler:

  • Der er ingen, der lytter!
  • Det var mit papirfly, som kom længst.

Kommaregel 3 – komma foran hv-ord

En anden af disse meget simple regler er, at der skal være komma foran hv-ord. Denne regel er ganske simpel at huske på, og kan redde dig fra mange kommafejl. Dog bør du være opmærksom på, at der er visse undtagelser.

Sommetider skal kommaet nemlig sættes før det ord, der står foran hv-ordet. Dette gælder, hvis de to ord ikke kan adskilles betydningsmæssigt. Her er der for eksempel tale om ”uanset hvad” og ”i hvilken”.

Eksempler:

  • Kan du forklare mig, hvorfor her er så rodet?
  • Der bliver ballade, uanset hvad du gør.

Kommaregel 4 – opremsningskomma

Opremsningskommaet er en anden kommaregel, som er forholdsvis nem at gå til. Remser du flere forskellige ting op, skal der nemlig være komma mellem hvert enkelt led.

En god måde at blive opmærksom på denne kommaregel er, hvis man kan benytte ”og” eller ”eller”.

Sætningen, ”Jeg ved ikke, om jeg skal male min væg rød eller blå eller grøn eller gul.”, bliver for eksempel mere elegant ved tilføjelse af et par opremsningskommaer: ”Jeg ved ikke, om jeg skal male min væg rød, blå, grøn eller gul.”

Eksempler:

  • I kiosken købte han både mælk, brød og tyggegummi.
  • Jeg kan hverken huske hendes navn, adresse eller telefonnummer.

Kommaregel 5 – afgrænsningskomma

Afgrænsningskommaet fremhæver de pauser, som er tydelige i talesproget. Disse pauser kan være svære at opfatte på skrift. Dermed er afgrænsningskomma blandt andet en mulighed for at fremhæve tonegangen.

Grunden til, at det er tale om et afgrænsningskomma, er, at kommaet afgrænser selvstændige sætningsdele. Afgrænsningskommaet bliver især brugt, når en person skal tiltales eller i forbindelse med et udråb.

Eksempler:

  • Lad os gå i gang med at spise, Karsten.
  • Puha, jeg kan altså ikke løbe længere.

Kommaregel 6 – komma omkring indskudte sætninger

For at en del af en sætning skal kunne betegnes som en ”indskudt sætning”, skal sætningsdelen kunne fjernes uden, at den grundlæggende betydning af sætningen ændres. Den indskudte sætning er således kun en uddybelse og kan sagtens undværes.

Der skal altid sættes komma rundt om indskudte sætninger. Gør du brug af en indskudt sætning, skal der altså både sættes komma, før den indskudte sætning starter, og efter den indskudte sætningen slutter.

Eksempler:

  • Hun løber, på trods af sin gode kondition, ikke særlig hurtigt.
  • Min far, og han er håbløs til matematik, forsøger at hjælpe mig med min blækregning.

Kommaregel 7 – komma mellem hovedsætninger

De ovenstående regler er alle forholdsvis lette at forholde sig til. Kommareglerne er nemlig rimelig simple, og de er heller ikke svære at huske på, når man forstår princippet bag. Nu er vi nået til den del af kommareglerne, der kan skabe en vis forvirring. Dog er kommaet stadig simpelt at have med at gøre, hvis logikken først bliver tydelig for dig.

En sætning kan deles op i flere forskellige led. Helsætningen er således hele sætningen, mens ledsætning og hovedsætningen kun er en del af sætningen. Overordnet er forskellen mellem led- og hovedsætning, at hovedsætningen kan stå alene. Ledsætningen kan ikke stå alene, fordi den kun giver mening i sammenhæng med en anden sætningsdel.

Er der tale om to hovedsætninger, skal der altid sættes komma mellem disse. Dette gælder, hvad enten du bruger startkomma eller slutkomma. Skal du bestemme, om der er tale om en hovedsætning eller en ledsætning, kan du gøre brug af ikke-reglen.

Ikke-reglen: Kan du sætte ”ikke” mellem udsagnsled og grundled, er der tale om en ledsætning.

Eksempler:

  • Hesten gumlede høet i sig, og drengen klappede begejstret i sine hænder.
  • Kokken kiggede på uret, og tjenerne begyndte at servere maden.

Kommaregel 8 – komma efter ledsætninger (og måske før)

Som det kan læses ovenfor, skal der altid være komma mellem hovedsætninger. Hvis sætningen består af en eller flere ledsætninger, gælder der andre regler. Der er nemlig forskel på, om det er obligatorisk at sætte kommaet, eller om det er valgfrit.

Det er valgfrit at sætte komma foran ledsætninger. Dog er det ikke valgfrit at sætte komma efter en ledsætning. Hvis hovedsætningen kommer først og ledsætningen følger efter, er det altså valgfrit at sætte komma mellem de to sætningsdele. Hvis ledsætningen kommer først og hovedsætningen kommer bagefter, er kommaet derimod obligatorisk.

Eksempler:

  • Pigen høster æblerne, så hun kan bage en lækker æblekage. (valgfrit)
  • Hvis drengen består, bliver han helt sikkert student. (obligatorisk)

4 klassiske kommafejl

Ved at læse de 8 kommaregler håber vi, at du føler dig mere sikker på, hvornår der skal sættes komma. Dog er det ikke nok at vide, hvornår du skal sætte komma. Det er nemlig også en god idé at have styr på, hvornår du skal afholde dig fra at sætte komma. Derfor får du her 4 klassiske kommafejl, som du gerne skal undgå.

Kommafejl 1 – komma foran ”at”

I rigtig mange tilfælde, skal der være komma foran ”at”. Derfor kan det blive en vane for nogle at sætte dette komma ganske ukritisk. Dette skal man dog passe på med. Det er nemlig ikke alle ”at’er”, der skal være komma foran.

Undtagelsen er, hvis ”at” står foran et udsagnsord. I disse tilfælde vil der nemlig blot være tale om et udsagnsord i infinitiv, og her skal der altså ikke være noget, der adskiller ”at” og udsagnsordet. Derfor er det korrekt, at der ikke er komma i følgende eksempler.

Eksempler:

  • Hun kan godt lide at klappe hunden.
  • Det er altid en fornøjelse at bruge tid i dit selskab!

Kommafejl 2 – komma foran ”der” eller ”som” i spørgende ledsætninger

I kommaregel nummer 3 kan du læse, at der altid skal være komma foran ”der” eller ”som”, hvis disse to ord kan udskiftes med hinanden. Dette er dog en sandhed med modifikationer. Er der tale om en spørgende ledsætning, skal der nemlig ikke være komma foran ”der” eller ”som”.

Kigger man på ordnet.dk’s definition er denne kommafejl rent faktisk betegnet som idiotkommaet. I stedet for at placere kommaet foran ”der” eller ”som” i spørgende ledsætninger, skal kommaet nemlig placere foran det hv-ord, der kommer før.

Eksempler:

  • Babette spurgte tit, hvorfor der ikke var mælk i køleskabet.
  • De forstod ikke, hvad der gik galt.

Kommafejl 3 – komma men kun et enkelt grundled

Når man skal finde ud af, hvor der skal sættes komma, er det ganske normalt at kigge efter udsagnsled og grundled. Så snart der er to forskellige par af udsagnsled og grundled, ved man nemlig, at der skal sættes et komma.

Dog skal der ikke være et komma, hvis der er to udsagnsled, men kun et enkelt grundled. Der kan være to udsagnsled og et grundled i samme sætning, hvis udsagnsleddene fører tilbage til det samme grundled. Derfor er det korrekt, at der ikke er komma i følgende eksempler.

Eksempler:

  • Hun elsker sin far og holder meget af hans væremåde.
  • Hun gik ned af villavejen og hilste på sin nabo.

Kommafejl 4 – for mange kommaer ved opremsning

Har du gang i en opremsning, er det naturligvis vigtigt, at du huske at sætte komma. Som det står beskrevet i kommaregel 4, skal der nemlig være komma mellem de forskellige led i opremsningen. Dog er det vigtigt, at der ikke sættes komma foran det sidste led i opremsningen.

Eksempelvis er følgende kommatering ikke korrekt: ”I retten var der både kylling, hvidkål, og kartofler.” Det sidste komma skal slet og ret udelades. Det vil altså sige, at følgende kommatering er korrekt:

Eksempler:

  • I retten var der både kylling, hvidkål og kartofler.
  • Karmen elsker fodbold, ishockey, svømning og ballet.

Har du fået styr på kommareglerne?

Således håber vi, at du har fået nogenlunde styr på kommareglerne. Det er altid muligt at lære nye smarte kommaregler. I mange tilfælde kræver korrekt kommatering dog blot, at du har nogle få brugbare huskeregler.

Alle mennesker kan komme tvivl, når det gælder kommaer. Hvis du ikke ved, hvor du skal sætte dit komma, kan det derfor være en god idé at søge råd online. Ved hjælp af denne tekst, og andre lignende tekster, kan du forhåbentlig finde de svar, som du har brug for.

Foto: Unsplash

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *