Kreativ content creator til Scriptomist

I Scriptomist varetager vi mange forskellige typer af tekstopgaver. Hertil søger vi en kreativ sprognørd, med en skarp pen og en evne til at fange læseren med gode tekster. Vi søger en dygtig content creator til en spændende og alsidig stilling.

Hvem er vi

Scriptomist er et ungt tekstbureau på Nørrebro, og vi varetager alle typer af opgaver indenfor tekstarbejde. Vores team består af en række forfattere der til daglig sidder og producerer tekst til vores mange forskellige kunder. De har det til fælles, at de alle elsker at skrive kreative og velformulerede tekster indenfor mange forskellige områder. Vi skriver alle typer af tekster til virksomheder og private, og der er derfor ikke én dag der er ens hos os.

Dine opgaver

Som content creator hos Scriptomist vil du få mulighed for at prøve kræfter med mange forskellige områder af tekstarbejde. Sammen med resten af vores team, vil du løfte opgaven om at skabe præcise og velformulerede tekster til vores kunders forskellige behov. Vi tilbyder et fleksibelt job med mulighed for varierende timeantal, hvor der både er plads til dig der studerer, eller dig der har brug for lidt flere timer. Du vil skulle arbejde selvstændigt med dine opgaver, men vil være i daglig kontakt med resten og teamet og lederen af Scriptomist.

Dine opgaver vil blandt andet bestå af:

Din profil

Hos Scriptomist stiller vi ikke de helt store krav til din baggrund og uddannelse. Vi tror på at alle der interesserer sig for sprog og tekstarbejde kan bidrage med noget værdifuldt hos os. Vi søger en energisk og kreativ content creator der passer ind i vores unge team på Nørrebro.

Alle vores forfattere har forskellige baggrunde, og de bidrager alle med hver deres spidskompetencer. Det er en stor fordel hvis du har en relevant sproglig uddannelse i ryggen, men hvis du er omstillingsparat og god til at forfatte dragende tekster, så er der helt sikkert plads til dig i vores team. Det er helt essentielt at du er en mester i stavning og i de grammatiske regler, da vi hjælper kunder med at sikre kvaliteten af deres tekster. Derfor er det en stor fordel hvis du er en vaskeægte sprognørd.

Hvis du mener at din profil passer ind i vores team, og hvis du kan se dig selv i stillingen som content creator hos os, så tøv ikke med at ansøge.

Send os din ansøgning og dit CV på [email protected]

Vi glæder os til at høre fra dig.